Avatar

Leifs indsamling til Kræftens Bekæmpelse

91% indsamlet af målet
27.350kr. indsamlet af mål 30.000 kr.

Din donation kan være fradragsberettiget

Lav din donation med SMS

Samler ind til:

Tri Fights Against Cancer

Tri Fights Against Cancer er et triatlonprojekt for drenge og mænd. Overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses Lev Livet Mand.

Organisationen bag projektet:

Beskrivelse

Kære familie, venner og andet godtfolk!
Jeg er blevet udvalgt som TRI-helt (triathlon-helt), som er en betegnelse for en gruppe på 100 fundraisere, som i forbindelse med et Triathlon stævne d. 17/6 frivilligt indsamler midler til Kræftens Bekæmpelse. Den TRI-helt som lykkes at indsamle flest midler, får ud over glæden ved at gøre en god gerning, får også en rejse til New York for bl.a. at overvære New York Ironman.

Jeg er gået med i dette projekt, da jeg synes det er en vigtig sag, som jeg håber I vil bakke mig op i at samle ind til.

Jeg mistede min fantastiske far til kræften i november 2007. Kort efter fik min mor erklæret brystkræft, blev behandlet med kemo og siden erklæret rask i 2009. Kræften har nu fået taget i min mor igen, og metastaser har sat sig i lændehvirvler og ribben, men min mor kæmper og er en forbilledlig sej og dejlig gammel tøs, som jeg tror og håber på kan holde kræften på afstand og få flere gode år med mig, vores familie og venner.

Mine forældre og ønsket om i højere grad at sikre at vi kommer herfra med et smil på læben frem for at få tilføjet en lidelseshistorie til et ellers smukt liv, er min primære motivation for at støtte kampen mod kræft.

Støt kampen mod kræft ved at donere et bidrag med dit kreditkort her på min indsamlingsside og læg samtidig en hilsen eller kommentar til mig og andre, der ser min indsamling.
Mit mål er at komme i top 5 blandt de 100 ”TRI-helte”, som ligesom jeg er fundraisere ved initiativet: Tri Fights Against Cancer. Jeg håber at kunne nå målet med jeres hjælp, men uanset om vi gør eller ej, går pengene fra min indsamling til Kræftens Bekæmpelse, og vi gør en kæmpe stor forskel. Efter I har støttet, tryk da del på facebook for at lade andre vide at du/I har doneret - måske vil jeres støtte inspirere andre i jeres netværk til også at gøre en forskel.

Det vil varme mit hjerte med jeres moralske opbakning, men det der virkelig rykker er de økonomiske bidrag, så jeg håber at I vælger at donere nogle penge til Kræftens Bekæmpelse via min indsamling.

Tak for jeres bidrag og opbakning.
Kh,
Leif Dorph Rasmussen.

Opdateringer

Kommentarer